Blandt Lollands herregårde indtager Ålholm ubetinget pladsen som den ældste. I hen ved 1 årtusind har den nu ligget på sin holm tæt ved Østersøen - i sin tid en næsten uindtagelig fæstning. Noget mørkt, tungt og truende, ja, næsten dystert, er der stadig - trods ombygninger i den nyere tid - over borgen, især når den ses fra landevejen mod nord.Den nævnes første gang 1328 da den uduelige Kong Christoffer den anden pantsatte den og kronens øvrige gods på Lolland for 20 000 mark sølv til sin halvbroder, Grev Johan den milde, der for øvrigt da allerede havde været herre på øen, idet han havde fået den i pant af Christoffers medbejler til den danske trone, Hertug Valdemar i Sønderjylland.
Grev Johan opholdt sig ofte på Ålholm, som allerede da må have været en gammel og stærkt befæstet borg. Derfor førtes også hertil en sommerdag i 1332 den ulykkelige Kong Christoffer, efter at et par adelsmænd uden videre havde taget ham til fange i Sakskøbing, hvor han havde fundet et fristed. Grev Johan gav imidlertid ordre til at løslade ham - den ynkelige konge var på det tidspunkt ikke engang et fangenskab værd og kort tid efter døde han på Nykøbing Slot.
Dronning Margrethe 1. opholdt sig af og til på Ålholm, det var her hun forhandlede med Lybækkernes udsendinge og det menes at hun har bygget det vi i dag kalder Margrethefløjen.
I flere år var det en tradition, at danske enkedronninger fik Falster og dermed Ålholm som krongods og "Livgeding", men ingen af dem tog ophold på godset, de fleste boede på Nykøbing Slot. Efterhånden sank Ålholm ned til at blive et anneks til Nykøbing Slot.
På Frederik den andens tid var Ålholm blevet meget forfalden, og den daværende Lensmand Hak Ulfstand fik da ordre til at istandsætte det, bl.a. med materiale fra Nysted Kloster. Han nedrev en af de gamle fløje og byggede vist nok to af de tårne der endnu findes. Genopførelsen var tilendebragt 1585 og i den anledning aflagde kongeparret et besøg, herom findes der på Ålholm et morsomt minde. Under restaureringsarbejder i vore dage er der i den østre sal i nordfløjen afdækket en på væggen malet liste over de besøgende ved denne lejlighed. Øverst står Kongens og Dronningens navne med deres valgsprog og årstallet 1585. Derefter følger navnene på Adelsmændene i deres følge, ligeledes med valgsprog under navnene, og allernederst navnet Christoffer Koryot, ledsaget af et narrehoved og en drikkekande. Den sidste er formodentlig hofnarren.
I Enkedronning Sophies tid kom Ålholm jorder i god drift, ligesom gården blev centrum for hendes omfattende studeopdræt ; det er ikke for intet, at hun benævnes " landets største studeopdrætter ". Meget betegnende lod hun 1611 opføre en ny kostald med 32 bindinger, "da vort kvægavl med guds velsignelse har formeret sig fra år til år, hvorfor den almægtige billigvis skal have lov og tak ".
I 1725 blev alt det lollandske krongods solgt ved offentlig auktion og dermed indlededes et helt nyt afsnit af Ålholm historie.
Køberen var den kendte godssamler Emerentia v. Levetzow, enke efter Geheimeråd Johan Raben. Af nogle af sine godser oprettede hun Grevskabet Christiansholm, hvor Ålholm blev hovedsædet. Ålholm har været i Raben - Levetzows besiddelse lige til vore dage.
Baron Johan Otto Raben Levetzow oprettede et af Europs største automobilmuseer og han brugte så mange penge på at købe gamle biler, at godset, efter hans død, kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder.
2010 blev Automobilmuseet lukket 
I de sidste år af Johan Otto Raben Levetzow´s tid var en del af slottet åbent for publikum og var en meget stor turistattraktion.
Sønnen prøvede at føre godset videre, men tiderne var ikke gunstige og efter et par år måtte han give op og godset blev solgt til Fabrikant Husted Andersen.
Der er offentlig adgang til dele af parken.
En fotoserie fra den gang der var adgang til slottet.
Nuværende ejer : Boet efter Godsejer fabrikant Husted Andersen.
Ålholm
Ålholm Ladegård, Stenvængegård,
Egholm, Bødkergård, Stubberupgård
Ålholm Skovdistikt, Christianssæde skov
Berritzgård Storskov
besiddelse ialt 4083 ha(2012)
Ålholm Parkvej 7
4880 Nysted
