Fredsholm

Fredsholm blev oprettet omkring 1630 af Rudbjerggårds daværende ejerinde Øllegaard Pentz, hun var godssamler i stor stil. Hun var enke efter Joachim Barnewitz og havde ved mageskifte og køb erhvervet sig en mængde bøndergods, deriblandt landsbyen Hundshoved, den blev nedlagt og af dens jorder, sammen med noget bøndergods fra Rudbjerggård, oprettede hun herregården Fritzholm, opkaldt efter sin eneste søn Fritz Barnewitz.

Den ny gårds hovedbygning blev først opført 1632. Det var en smuk teglstensbygning med trappegavl, den stod uændret indtil1909, da den blev ødelagt ved ildebrand.

Skønt Fritzholm var bygget for sønnen, kom den hurtigt til at virke som enkesæde for fru Øllegård, idet hendes anden mand døde.
Fru Øllegård flyttede ind i den nye gård og overdrog Rudbjerggård til sin søn. Imuidlertid døde Fritz Barniwitz kun 31 år gammel.

Alle fru Øllegårds stolte drømme havde skæbnen blæst omkuld og hun måtte i sin sidste tid erkende, at rigdom og gods ikke klarer alt.

Mange forskellige ejere har der vøret på Fritzholm og med tiden omdøbtes gården, så den kom til at hedde et mere dansk klingende navn "Fredsholm".

I august 1908 nedbrændte avlsbygningerne til Fredsholm og ved juletid 1909 blev den smukke gamle hovedbygning så ødelagt ved en brand, at den måtte nedrives. Medens nye avlsbygninger straks opførtes efter den første brand, blev den nuværende hovedbygning først opført 1917 - 18.

1991 købte Gustav Erik von Rosen, ejeren af Rudbjerggård, Fredsholm, så nu er den igen en avlsgård under Rudbjerggård.

Fredsholms jordtilliggende er på 501 ha

Nuværende ejer: Gustav Erik von Rosen
Fredsholm Allé 15
4900 Nakskov.

Opdateret d. 16.5.2011