
Ved auktionen over falsterland 1766 havde 2 venner, H.Tersling og P. Thestrup, købt en parcel på Falsters vestkyst, den var lang, lige fra Guldborg og næsten til Nykøbing. Da de byggede hovedbygningen Vennerslund i Stadager fik de vrøvl med bønderne omkring Kraghave.Opdateret d. 9.12.2009" For Hoveriarbejdets Bekvemmelighed " blev der 1773 bygget en hovedgård ved Kraghave, med jord fra Vennerslund, Westensborg og et par nedlagte gårde og med bygningsmaterialer fra Nykøbing Slot, der var solgt til nedrivning. Denne gård fik navn efter Tersling`s hustru Kirstine(Kirstineberg).
Ved Tersling`s død blev enken eneejer af både Vennerslund og Kirstineberg. Da hun nogle år senere giftede sig med J.E.Colbjørnsen, overgik Vennerslund til sønnen af første ægteskab, Jørgen Tersling og familien Colbjørnsen skulle have Kirstineberg.
I 1845 solgtes gården til P. Estrup, han var meget energisk og af en del indvunden overdrevsjord samt jorden fra en skovridergård oprettede han en ny gård under Kirstineberg gods og gav den navnet Pandebjerg.
Gårdene blev 1851 solgt til F.Ø.Hillerup, der 1854 solgte Pandebjerg til H.Wilhjelm. Ved F.Ø.Hillerup`s død blev Kirstineberg delt i to gårde med hver sin ejer, S.C.Hillerup overtog Ny Kirstineberg og broderen Aksel Hillerup overtod det der nu hed Gl Kirstineberg.
Gl. Kirstineberg forblev i familien Hillerup`s besiddelse indtil 2002, hvor Godsejer Anders J. Hillerup solgte Gl. Kirstineberg til
Linnéa Louise Treschow
Gammel Kirstineberg
825 ha (2002)
Kraghave Gåbensevej 97
4800 Nykøbing F.