Orupgård

Herregården er opstået ved sammenlægning af gårde fra en landsby ved navn Orup. Ved auktionen 1766 over falsterland blev den erhvervet af Nykøbing købmanden Chr.Hincheldey. Ved hans død solgte arvingerne gården til den engelskfødte baron Charles Selby, han lod straks en af Hincheldey opført hovedbygning afløse af en ny.

Hans arvinger solgte 1840 gården til en ung mand fra Hamborg, den meget dygtige og fremsynede Edvard Tesdorpf. Nu blev der igen opført en ny hovedbygning, denne gang et pompøst kirkeagtigt hus i nygotisk stil. Efter at være blevet ejer af Orupgård indførte Tesdorpf her nye dyrkningsmetoder, nye kvægracer, indrettede mejeri og påbegyndte dræning m.m. Snart blev Orupgård en mønstergård og unge landmænd fra nær og fjern strømmede til for at lære.

Efter Edvard Tesdorpfs død arvede den ældste søn, Edvard Frederik Tesdorpf, Orupgård med avlsgårde og den anden søn, Adolph Tesdorpf arvede Pandebjerg, Gedsergård og Ny Kirstineberg, medens Sædingegård tilfaldt svigersønnen hofjægermester Brun.

Ved Edvard Frederik Tesdorpfs død 1937 blev Orupgård solgt til civilingeniør Knud Højgård, han lod foretage en gennemgribende ombygning der forvandlede det gotisk udseende slot til et engelsklignende herresæde. Sønnen Erik Højgård, der siden 1944 havde ejet Brændte Ege, overtog 1954 driften af hele godset og indførte yderligere moderniseringer og mekanisering af driften

Kringelborg, der fra 1569 havde været ladegård for Nykøbing hospital og kloster, blev ved salget af ryttergodset 1766 lagt ind under Orupgård. Kringelborg blev 1959 solgt til Nykøbing kommune, der manglede udvidelses muligheder.

Nuværende ejer: Godsejer Knud Højgård og Thomas Højgård
Link til hjemmeside : Orupgård


Orupgård : 980 ha.
Brændte Ege : 245 ha
ialt 1225 ha (2006)
Egeparken 1
Sdr. Kirkeby

Opdateret d. 9.12.2009