
I en flad og skovløs, men frugtbar egn umiddelbar nord for Rødby ligger Sædingegård, i sin tid en af kronens betydeligste besiddelser på LollandAllerede i Kong Valdemars jordebog 1231, omtales Sædingegård som tilhørende kronen. Det kan ses, at Erik Glipping ved et mageskifte overdrog gården til Erik Plovpennings datter Jutta, der ejede flere godser på Lolland.
I de mange år har der været mange ejere, bl.a. havde Dronning Margrethe`s rigskansler den og familien Mormand ejede gården i ca. 1oo år. En af de helt store jorddrotter, Palle Rosenkrantz, Krenkerup, købte 1631 gården. Ved hans død overgik alle besiddelser til enken Lisbeth Lunge, hun delte godserne ud til sine 7 børn og Sædingegård tilfaldt datteren Birgitte, gift med Christian Skeel, der blev kaldt "den rige".
Senere kom den til stiftamtmand Henning Ulrich von Lützau, Søholt, han opførte nye bygninger, hvad der vel kunne tiltrænges. Siden Mormands tid havde gården udelukkende tilhørt jorddrotter, der boede andetsteds og kun af og til opholdt sig på Sædingegård.
1859 kom godset i slægten Tesdorpf`s eje, køberen var den unge Wilhelm Tesdorpf, der allerede 1871 solgte til sin berømte slægtning, Etatsråd Edvard Tesdorpf, Orupgård. Han udvidede straks jordtilliggendet betydelig og ligesom på Tesdorpf`s falsterske gårde, gjorde han også Sædingegård til et mønster landbrug, hvortil unge landmænd fra hele landet søgte hen for at lære.
Den nuværende anselige hovedbygning blev opført 1881, det er en 2 etagers bygning af røde mursten med en hovedfløj og to korte sidefløje, hovedindgangen har form som et lille tårn.Ved Edvard Tesdorpf`s død 1889 arvede datteren Ida Tesdorpf gården, hun var gift med Hofjægermester O.Brun, Krogerup. De solgte 1916 godset til Godsejer J. Nymann, der øgede gårdens areal ved at købe 163 hektar af det udtørrede Rødby fjord.
Efter J. Nymann`s død 1945, solgtes gården til brodersønnen Sven O.S. Nymann .Nuværende ejer: Godsejerne Jens og Sven O.S. Nymand
Sædingegård: ager 666,6 ha. /skov 20 ha. / park 11 ha. ialt. 697,6
Maglebjerggård: ager 191 ha.
Strandgård : 25 ha.
ialt : 933,6 ha - 2012Sædingegård
Sædingegårdsvej 15
Rødby
Opdateret d. 7.3.2012