Søllestedgård
Lige ved den vestlollandske stationsby Søllested, ligger i en flad, men frodig og skovrig egn, den gamle historiske herregård - Søllestedgård.
Gårdens historie går ca. 550 år tilbage. Slægten Grå havde gården de første 100 år, senere kom Jørgen Brahe, en bror til Tyge Brahe, han var gift med Inger Oxe, søster til nok så bekendte Peder Oxe. Da Inger Oxe blev enke, lod hun gården ombygge, så den fremtrådte som en herskabelig bolig.
1629 købte Erik Steensen gården og det blev en glansperiode for Søllestedgård. Herefter var der flere ejere, men ingen satte sig særlige spor. 1759 overgik gården til den ødsle Baron Christian Frederik Knuth, han bortødslede det på kort tid,- såvel baroniet som formuen.
Sønnen, Adam Christoffer Knuth, overtog godset og satte sin far på en årlig pension på gården Nøjsomhed, det lyder næsten som en vittighed. Adam Knuth prægede i den grad Søllestedgård, så det stadig kan ses. Han udbedrede den forfaldne hovedbygning, han anlagde veje på godset og han indførte moderne dyrknings metoder.
En ikke adelig holdt sit indtog i 1810, det var Jørgen Jørgensen, med ham
begyndte en ny tid, han var en af de første lollandske godsejere der afløste
hoveriet. Sønnen Etatsråd Laurids Jørgensen byggede den nuværende hovedbygning i
1859. han overlod sin søn Søllestedgård 1873 og flyttede til Søholt, hvor han
tilbragte sine sidste år.
Søllestedgård er stadig i slægten Jørgensens eje.
Nuværende ejer: Claus C. Jørgensen og Ulrik Thomas Jørgensen
Opdateret d. 24.11.2009