Vindeholme Slot

Vindeholme Slot er bygget 1910 af grev Ferdinand Reventlow ,der efter en lang karriere som diplomat søgte et sted hvor han kunne nyde sit otium.

Grev Ferdinand var bror til grev Ludvig Reventlow, der på den tid ejede Rudbjerggård og han fik lov til at købe et stykke jord der lå ned til Østersøen.

Her byggede han det lille smukke slot, som han døbte Vindeholme, navnet er måske udledt af "vendernes holm". Selv om han havde en beskeden livsstil, så blev slottet en både smuk og præsentabel bolig.

Efter grev Ferdinand´s død, forfaldt slottet og det er først i dette århundrede, at det atter er kommet til ære og værdighed. Den nuværende ejer af Rudbjerggård, Gustav Erik Reventlow von Rosen`s hustru, Susanne von Rosen, har istandsat slottet, som bliver lejet ud til selskaber og konferencer.


Nuværende ejer : Gustav Erik Reventlow von Rosen

Opdateret d. 30.1.2006